Af Joachim Adrian
At lade champagnepropperne springe, at hylde hinanden i Dronningesalen, at kåre Årets Pressefoto år efter år har det altoverskyggende formål at være en platform for at vise og styrke det bedste danske dokumentarfotografi fra ind og udland taget af danske fotografer.
Lige meget hvor hårdt der spares på aviser og redaktioner landet rundt, vil Årets Pressefoto konkurrence altid insistere på vigtigheden af, at vi har danske fotografer, der fortæller troværdige historier fra verden af i dag. Det har konkurrencen gjort i over 50 år, og gør det stadig. Vi har med at flagskib i dansk pressefotografi at gøre.
Bestyrelsen i Pressefotografforbundet, der står for konkurrencen, kommer nu med en justering af nogle af kategorierne og reglerne i konkurrencen. Hovedformålet i denne justering har ikke været at spejle et marked i forandring og således give plads til alt det fotografi, der også skaffer fotografen smør på brødet, men nærmere at skærpe rammerne, så historiefortællingen stadig har de bedste vilkår i konkurrencen. Vise nødvendigheden af, at danske fotografer fortæller afgørende historier.
Årets Pressefotos mission starter i virkeligheden først der, hvor lyset slukkes i Dronningesalen. Det er her udstillingen i Den Sorte Diamant åbner op, og herefter også vandreudstillingerne begynder deres arbejde rundt om i hele landet. Det er her billederne vandrer ud fra salen og ind i samfundet. Det er her billederne begynder at blive set og læst. Udstillingen har tusindvis af besøgende rundt om i landet, fra skoleklasser til fotoentusiaster, fra politikere til vælgere, fra alle lag i samfundet ses udstillingen og de stærkeste historier giver genlyd i et åbent og frit demokrati.
Missionen er vigtigere end nogen sinde, hvor der i den grad er brug for troværdige fortællinger. Vi har derfor også pligt til, altid at diskuterer og udvikle på konkurrencen. I Pressefotografforbundets Bestyrelse har vi længe arbejdet på en større justering af kategorier og retningslinjer, så konkurrencen fortsat er aktuel. Nemt har det ikke været for meningerne er mange, diskussionerne er vigtige.
Arbejdet er derfor ikke færdigt. Det er vedvarende og måske i virkeligheden altid kun lige begyndt. Vi fortsætter derfor udviklingen, men eftersom det er arvesølvet, vi pudser af, er det også med en vis respekt for opgaven, at vi ikke tager alt for mange chancer i denne nuværende forandring, og vi passer på med, at justeringerne ikke kommer til at stå i vejen for konkurrencens hovedformål. At fortælle historier.
Enkeltbilleder eller serier?
En ting der ofte har forvirret de besøgende på Årets Pressefotoudstilling er, at når der f.eks. står Årets Nyhedsbillede, så ser man en hel serie. “Jamen stod der ikke nyhedsbillede? Altså ét billede”, kan man med rette spørge.
Ligeledes er det de færreste der skarpt kan forklare den præcise forskel mellem nyhed og reportage. Ja, selv dommerne har det med at flytte rundt fra den ene kategori til den anden.
Disse to uklarheder forsøger vi nu at gøre mere logiske - ligesom vi også gerne vil styrke enkeltbillederne på udstillingen. Enkeltbilleder - har det vist sig - har det med at skulle kæmpe en ulige værdig kamp, når de ligger i samme kategori med serier. Her vinder serierne ofte, fordi de selvsagt har flere muskler i en fortælling, til trods for, at det stærke enkeltbillede i sin grundnatur er stillbilledets styrke.
Vi tager derfor skridtet og lader kategorien Årets Nyhedsbillede Danmark og Årets Nyhedsbillede Udland, således være det, der egentlig beskrives i kategoriens navn. Et billede. Der kan således i disse to kategorier kun indsende enkeltbilleder. Eventuelle nyhedsserier vil fremover hører til i samme kategori som reportager, hvorfor Årets Reportage Danmark og Årets Reportage Udland, således kun kan bestå af serier, og altså serier, der både har nyhedskarakter eller mere reportage/feature karakter.
