Fotoafdelingen på Nordjyske er nedlagt, og fotograferne er opsagt. I december 2024 var meldingen fra ledelsen ellers, at ”det nu var slut med store afskedigelsesrunder”.
Alligevel må avisens fem fotografer pakke deres fototasker og vinke farvel til deres arbejdsplads gennem mange år.
Fotografernes arbejde erstattes nu af deres journalistiske kolleger, der har fået til opgave at tage billeder i fremtiden.
Som bekendt bliver man ikke en god skribent, blot fordi man kan alfabetet, og sådan er det også med det visuelle sprog.
Det er uforståeligt af flere grunde, at man som ledelse vælger at træffe et sådant valg, når samme ledelse lægger op til, at man vil styrke mediehusets visuelle identitet ved at omprioritere og være ”mere visuelt anlagte”.
I en artikel fra Fagbladet Journalisten (se mere her) i sidste uge kan man læse, hvordan Nordjyskes ledelse har en våd drøm om, at deres medarbejdere i fremtiden skal have personlige kompetencer, ”som understøtter den fremtidige opgaveløsning med vægt på engagement, fleksibilitet og omstillingsparathed, samt evne til at lære nyt, eksperimentere, samarbejde og udvise servicemindedhed”.
Uden at have evnen til at spå, så vil jeg godt komme med et forsigtigt bud på, hvad resultatet af sådanne krav kommer til at betyde i praksis: Dårligere billeder, dårligere tekster, stressede kolleger, mindre arbejdsglæde og et forringet produkt.
Hverken skrivende (nu snart også fotograferende) eller læsere af Danmarks dyreste avis kan være tjent med dette.
Skal man betale sit Nordjyske-abonnement lydende på op til svimlende kr. 8.528 om året, må det også være med en forventning om, at der til den pris følger en vis guldrandet kvalitet med indholdet i produktet.
Her kunne man passende starte med at få fotograferne tilbage i folden. De har om nogen i rigtig mange år udvist evnen til at lære nyt, være servicemindede, være eksperimenterende, være fleksible og engagerede. En dagbladsfotograf nu om dage kan filme, fotografere, flyve drone, skrive og lave video.
Vi er enormt kede af det på vores kollegers vegne over fyringerne i dag, men vi er lige så kede af det pres, der nu lægges på de journalister, der skal løfte den visuelle opgave, og på læsernes vegne, over den åbenlyse forringelse af landets dyreste avis.