Navn: Bo Amstrup

Stilling og arbejdsplads: Fotograf, Ritzau Scanpix

Hvilke erfaringer og kompetencer bringer du med dig ind i dommerrummet?
Fantastiske år under vingerne af Søren Pagter og Mads Greve på DMJX. Tyve år som freelancer for dagblade, magasiner, teatre og erhvervskunder og de seneste fire år som fastansat på Ritzau Scanpix. Jeg har sideløbende fotograferet egne projekter og rejser uden samme deadlines i hverdagen. Vigtigst af alt har jeg en stor og vedvarende sult og nysgerrighed på samfund, verden, gode historier og godt fotografi. 

Et fotografi eller videoklip, som gennem tiden har gjort et særligt indtryk på dig – og hvorfor?
To film, som allerede var tussegamle, da min mor, i min barndom tog mig med i filmklub på Ranum Seminarium og så Bjarne Henning-Jensens filmatisering fra 1946 af Martin Andersen Nexøs Ditte Menneskebarn og Henning Carlsens filmatisering fra 1966 af Knut Hamsuns Sult. Begge film ramte tungt og antændte en indignation overfor uretfærdighed. De har præget mit syn på verden, journalistik, fotojournalistik og meget andet. 

Hvad tænkte du, da du blev spurgt om du ville være dommer til Årets Pressefoto? 
JJeg tænkte spændende… Det er en stor ære at skulle være med til at kuratere 2025 set og fotograferet af mine talentfulde og dygtige kollegaer. Jeg går til opgaven med ydmyghed, for det er også en vigtig udstilling for vores fag, som alle har en mening om. Uenighed og debat følger næsten altid ÅP, men det er ikke farligt og usundt, det er udvikling…

Hvad vil du kigge efter, når du skal finde en vinder? 
Den gode historie er basen for en god fotografisk fortælling, så jeg vil se frem til stærke historier, hvor der til gengæld er en virkelig bred palette at muligheder for, hvordan den fotografisk kan formidles. Det kan være direkte og hårdt, det kan være fint og følsomt, vildt, æstetisk, stille og alt der i mellem - historien, menneskene skal kunne mærkes!

.