Af Joachim Adrian
Dørene til Dronningesalen er lige blevet lukket. Fotografer, redaktører, fotochefer, studerende, de nominerede, kærester, mødre. Der er gæster i kjoler, gæster med håndbajere. Alle inviterede sidder klar på rækkerne, da lyset blænder ned og formand for Pressefotografforbundet Sisse Stroyer tager ordet:
“Prøv at lukke øjnene et øjeblik”, indleder hun. Til trods for at denne prisuddeling om nogen handler om at se, lukker salen øjnene.
“Når jeg siger ordet pressefotograf, hvad ser du så for dig?
Der bliver grinet i salen. En enkelt eller to ser muligvis en fotovest for sig.
“Vi flyver nu med drone, laver videoer, skriver, tager billeder, laver film, laver indhold til SoMe og arbejder helt andre steder og på langt flere måder end vi gjorde for bare ti år siden. Vi er intet mindre end en faglig schweitzerkniv,” uddyber Sisse. “Fælles for det hele er, at vi er gode journalistiske visuelle fortællere, uagtet hvilken ny titel vi smykker os med”.
Velkommen til Årets Pressefoto 2025. Prisfesten, hvor det bedste danske fotojournalistik fejres. Uagtet hvilken ny titel det end måtte være produceret under.
Priserne
Første prisvinder på scenen er Christian Falck Wolff, der vinder prisen for Årets Nyhedsbillede, Danmark.
“Tak.. Det føles lidt mærkeligt at vinde årets nyhedsbillede Danmark for en serie af billeder, der aldrig har været bragt. Det må være en freelancers lod”, takker Christian med et glimt i øjet.
Allerede i næste kategori er han nomineret igen. Sammen med Jacob Ehrbahn, der har været i faget årtier. Dette pointerer fotochef fra Berlingske Søren Lorentzen, prisgiver i årets nyhedsbillede, udland.
“Der var især et billede, jeg lagde mærke til, allerede da jeg så serien første gang. Og der skal meget til med så mange billeder, jeg efterhånden har set”. Herefter fremhæver Søren et af vinderseriens voldsomme billeder. “Et billede der slår i maven. Og det er dét god fotojournalistik skal kunne!”, slutter Søren og giver prisen til Jacob Ehrbahn.
Et stærkt foto
“Hvad skal et stærkt foto? Skal det råbe højt? Skal det støje? Det behøver det vel ikke nødvendigvis,” indleder chefredaktør fra Jysk Fynske Medier Peter Hagmund-Hansen. “Det kan vel også være tyst”.
Dicte Marie Hostrup Sønnichsen vinder prisen for Årets Portræt med et stille billede af 8-årige Alice, der kæmper med skolevægring.
Fotograf Johanne Teglgård Olsen fra kristelig Dagblad kommer på scenen for at overrække prisen for Årets Portrætserie: “Portrættet er en af mine yndlingskategorier at skulle uddele en pris i”. Ólafur Steinar Rye Gestsson vinder prisen med serien “Døve hører ikke luftalarmer”.
“Tusind tak til min familie. Til min kone. For at du støtter mig. Du opfordre mig til at tage afsted, du sparer med mig. Du er fuld af gode idéer. Tusind tak”, slutter Ólafur fra scenen.
Årest sportsbillede går til Janus Engel Rasmusen, årets sportsserien går til Rebekka Krogh.
“I god fotojournalistik kan man spejle sig. Blive klogere på sig selv. Dette bliver man i Rebekka Kroghs serie”, begrunder dommer Bo Amstrup prisen, som Rebekka vinder med en forunderlig serie fra verdensmesterskabet i Geoguessr.
Chefredaktør fra Ekstrabladet Knud Brix kommer på scenen. “Det kan noget ganske særligt at se en reportage fra vores eget kongerige”. Vikki Søholm vinder prisen for serien Nadines drøm: “Jeg er meget stolt af at være fotojournalist. Vi lever i en tid hvor sandheden er under angreb. Jeg er stolt af at være en del af denne lille, men meget meget vigtige branche”, slutter Vikki under stor klapsalve fra salen.
Søren Pagter fra DMJX skal uddele prisen for Årets Reportage, Udland: “Mediernes såkaldte visuelle journalistik er efterhånden fyldt med illustrationer og selviscenesættelse. Den visuelle reportage underprioriteres. Fordi den tager tid. God fotojournalistik skal handle om noget om nogen. Som har en historie vi ellers ikke ville kende til. Det glæder mig derfor, at give prisen i denne kategori, hvor begge nominerede har brugt tid. Tid, til at blive lukket ind. De to historier er derfor det modsatte af illustrationer og selviscenesættelse. Her er det historien, der er i centrum og ikke fotografen.” Vinder bliver Mads Nissen med serien “Alle vi børn i gangsterby”
Hverdagsbillede
“Dette er en af mine yndlingskategorier. Det er denne her slags billeder vi fotografer skal huske at tage, og medierne skal huske at bringe.” Fotochef og fotograf fra Information Sigrid Nygaard er prisiver i Årets Danske Hverdagsbillede. “Tillykke til Jacob Ehrbahn, der en tidlig morgen løb i hælene på en flok studenter og tog årets danske hverdagsbillede”.
“Det er vigtigt, at vi som fotojournalister beskæftiger os med det svære. Det mørke. Men det er også vigtig, at vi husker, at verden er et vidunderligt sted. Til alle jer unge mennekser, der er på vej ind i denne branche. Jeg tror, at mange af jer nok skal finde en vej. I er modige. Verden har brug for netop jer til at berette om lyset og mørket. Tusind tak til jer”, takker Jacob, der vinder med billedet af ungdommen, der løber nøgne rundt en tidlig morgen efter en studenterfest.
Årets hverdagsbillede udland går til Anders Rye Skjoldjensen. “Billedet er et eksempel på, hvordan form og fortælling kan følge hinanden”, begrunder prisgiver Lars Lindskov prisen.
“Tak til min vidunderlig kæreste. Der har ladet mig tage ud og lave de her ting, især nu jeg lige er blevet far”, takker Anders, mens salen hujer.
Åben Klasse og Long Term Project
“Ja nu stjæler jeg muligvis fra de andre prisgivere, starter prisgiver fra Børsen, fotograf Simon Fals. “Men det her er faktisk min yndlingskategori, at skulle give en pris i”. “Den verden, hvor denne fotograf bevæger sig i, er en verden, hvor vi andre formentligt ikke ville kunne tage et eneste godt billede. Det er en verden under vandet. Prisen går til danmarks bedste, og formentligt eneste, undervandsfotograf, “Nanna Kreutzmann” afslører Simon.
I kategorien Long Term Project vinder Ólafur Steinar Rye prisen med projektet “Det nye jerntæppe”.
Videokategorierne
Årets nyhedsindslag, TV/Video går til Emil Hennings fra DR, med et nyhedsindslag fra en lille lejlighed i Ukraine.
“Når man sidder som jury og skal se så mange forskellige produktioner, kan der være forskellige fokuspunkter. Jeg havde et fokus på det fotografiske håndværk. Så da det kom til denne kategori for Årets reportage, var vi ikke i tvivl”, fortæller videodommer Sofie Skov. Emil Hennings vinder også prisen for Årets reportage/dokumentar i TV/Video.
“Vi er et sted hvor virkeligheden er i opbrud. Før kunne vi stole på det, vi så. Det har AI ændret på. Helt kort har vi brug for ægte billeder for at bære sandheden frem. At denne oplysning ikke er gået op for landets publicister, kan undre. Det er det, der er brug for,” indleder prisgiver Allan Boye Tulstrup fra Dansk journalistforbund. Prisen for årets portræt, TV/Video går til Kaper Løftgaard.
“Jeg tænker, at lige om lidt står vi ved en skillevej. Hvor vi skal værne om, at vi er noget værd. Vi er nødt til at sige fra overfor dem, der ikke vil betale for god fotojournalistik. Det vil koste noget. Men vi må sige fra!”, bruger Kasper talerstolen til at opfordre til.
Årets Åben klasse, TV/Video uddeles af Matilde Kimer: “De to nominerede er vidt forskellige. Men de åbner alligevel begge to døren ind til et univers, vi i juryen ikke vidste, vi var interesseret i. Vi har dog også set en ærlighed i vinderproduktionen, som står over det stilrene. Hvor det vigtige er, at det er autentisk, at man føler noget”. Prisen går til Lærke Berg-Pedersen.
Hovedpriserne
Spændingen stiger. Og vi har kun de to fineste priser tilbage”, lyder det fra speaken i salen. Dommer Sofia Busk får ordet: “Vinderen mestre både det dybe, det nære og det svære. Han bevæger sig fra vold til kærlighed. Det handler om de store historier, der kritisk fortæller os om vores samtid”.
Sofia Busk fortsætter.
“Kære kulturminister. Du kunne ikke være her idag. Vi håber, du vil være med til at bringe vores dagsorden på banen, når der skal forhandles et nyt medieforlig. Verden har brug for vores tilstedeværelse, historiebøgerne har brug for vores billeder, det skal vi tro på. Det tror Årets Pressefotograf på”, slutter Sofia, da hun afslører at Årets Pressefotograf er Mads Nissen fra Politiken.
“Tusind tak. Sidste år til festen, stod jeg med prisen i hånden”, starter Mads og skeler til trofæet “Øjet”, der står bag ham, og som er hovedtrofæet Mads vandt sidste år. “Så kom der en ven og kollega og sagde til mig. “Din pris er grim, og du er ikke en særlig dygtig fotograf. Men dine historier er vigtige,” fortælle Mads med et glimt i øjet og peger mod “Øjet”, som altså er trofæet, der går til eftermiddagens sidste vinder. Årets Pressefoto 2025.
“Årets Pressefoto er, udover at være en medlemskonkurrence, også billedet, der står tilbage og minder om det år, vi har vinket farvel til for ikke så lang tid siden”.
Sisse Stroyer har taget talerstolen. Med en valgkamp susende ude på den anden side af Dronningesalen, har pressens minister, Mette Frederiksen, måtte melde afbud. Kulturminister Jacob Engel-Schmidt ligeså. I sidste øjeblik faktisk. Det er derfor formanden for Pressefotografforbundet, der nu skal udlede - det fra sidste år helt nye hovedtrofæ lavet af Michael Kvium - hovedprisen.
Der har været fem nominerede billeder i spil. De er offentligt kendte. Men kun et billede er Årets Pressefoto. “Vi kender sætningen: Kærlighed overvinder alt. Året 2025 lærte os, at også sammenhold kan overvinde det meste”, fortsætter Sisse inden hun afslører, at vinder af Årets Pressefoto 2025 er Oscar Scott Carl med billedet af Grønland til salg.
“Det er det grønlandske folk, hvis virkelighed og hverdag er blevet rystet af en amerikansk præsident med storhedsvanvid, der spiller Risk på verdenskortet og hvor sammenhold har vist sig som det stærkeste våben at slå tilbage med”, slutter Sisse og leverer trofæet til den unge fotograf, der har rykket sit fotografi til brændpunktet langt mod nord, og arbejder for den grønlandske avis Sermitsiaq.
En tydeligt rørt Oscar kommer på scenen.
“Grønland er ikke til salg”, starter Oscar, hvorefter salen hujer. “Det har været et intenst år i Grønland. Man har været alle følelser igennem, uanset om man er fotojournalist eller borger”.
“Tak. Tak for prisen”.