74 stemmeberettigede medlemmer deltog, og ud over bestyrelsens beretning var der to forslag på dagsordenen, fremsat af henholdsvis bestyrelsen og et medlem.
Formandsposten blev igen besat af Sisse Stroyer, der genopstillede uden modkandidater. Anderledes spændende blev det, da der skulle vælges medlemmer til bestyrelsen. Alle de nuværende bestyrelsesmedlemmer på valg genopstillede, men efter afstemningen måtte Claus Bjørn overlade sin plads til Joachim Adrian, der blev valgt ind.






