På dette kursus gennemgår vi hele processen med at lave et videoindslag fra start til slut. Fokus er på kunsten at skabe forbindelse til dine medvirkende, vende virkelighedens begrænsninger til muligheder og træffe intuitive valg bag kameraet. Vi arbejder blandt andet med:
-Hvordan man forbereder det gode interview og holder sig åben for det ukendte, der altid opstår i mødet med mennesker.
-Hvordan man skaber et trygt rum og får sine medvirkende til at fremstå bedst muligt.
-Manus, storyboarding og virkelighedens dramaturgi: Hvor meget skal man planlægge på forhånd – og hvordan?
-Interviewopstilling og single-source-lyssætning. Bliv bedre til at få meget ud af lidt og udnytte begrænsede locations.
-Dramaturgi i korte formater: Hvordan strukturerer man sin fortælling, så der både leveres et budskab og skabes en følelsesmæssig oplevelse?
-Virkemidler i klippefasen: Hvordan man skaber dynamik i fortællingen med lyd, musik, bevægelse og grading.
Lasse Rahbek er en prisvindende dansk dokumentarinstruktør, fotograf og foredragsholder, kendt for at arbejde alene med et kamera og for sin evne til at skabe nærværende og autentiske fortællinger under ekstreme forhold.
Han er uddannet tv- og medietilrettelægger fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) i 2014 og har siden arbejdet som instruktør og fotograf på flere markante tv-produktioner – senest:
“SIRIUS” (2023, DR1) – Dokumentar om Slædepatruljen i Nordøstgrønland.
“To Kolde fra Kassen” (2024, TV 2) – Reportageserie fra bedemandsbranchen.
-----
Bemærk: Kurset er kun for medlemmer af Pressefotografforbundet.
Du skal medbringe skrivegrej til at tage noter og dit gode humør.
Der er plads til 12 deltagere. Det er først til mølle-princippet, der gælder for tilmeldinger. Inden tilmeldingsfristen kan du frit melde dig til eller fra kurset. Deltagere får direkte besked, hvis de er optaget på kurset. Ved udeblivelse opkræves et no-show-gebyr på 200 kr.
Der serveres let formiddagskaffe, sandwich og eftermiddagskage.
Århus:
Tidspunkt: 12/6-2025 fra kl. 10-16
Sted: Workspace Campen, Viborgvej 159a, 8210 Århus V.
Underviser: Lasse Rahbek
Tilmelding til workshop i Århus (sidste frist for til-/afmelding: 9/6-2025):
København:
Tidspunkt: 13/6-2025 fra kl. 10-16
Sted: Dansk Journalistforbund, Gammel Strand 46, 1202 København K
Underviser: Lasse Rahbek
Tilmelding til kurset i København (sidste frist for til-/afmelding: 9/6-2025):

